Indlæser Begivenheder
Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tilmeldingsfrist d. 10.03.2018

Målgruppe

Forældre, pårørende og fagpersoner, der har med børn i aldersgruppen 1-16 år at gøre.

 

Kursusbeskrivelse

Synes du også, dit barn sidder for længe med iPad’en og foran TV’et?

Og bliver der ballade, når du siger stop?

Eller er du fagperson og oplever, at børns brug af digitale medier har taget overhånd?

 

Du er langt fra alene! Tusindvis af danske børnefamilier, institutioner, skoler og SFO’er er fanget i et elektronikspind.

På foredragsaftenen kan du høre om, hvad for meget skærmtid egentlig gør ved vores børn, og hvordan det påvirker familielivet og det sociale fællesskab. Og ikke mindst får du konkret guidning til et mere afbalanceret mønster.

Aftenen starter med en præsentation af den viden, vi p.t. har på området gennem forskningen. Der kommer nogle facts på bordet, som er til at forholde sig til. Vinklen er oplysende og konstruktiv.

Du får helt konkret inspiration til, hvordan du sammen med din familie eller dine kolleger kan skabe en hverdag, hvor skærmene bliver brugt i moderat omfang.

Du får også konkrete bud på alternativer til skæmbrug og forslag til, hvordan du kan håndtere overgangen til de nye rammer.

Tilgangen er meget praksisorienteret med helt konkrete anbefalinger.

 

Program

  • De negative effekter af spil og for meget skærmtid
  • De positive effekter af spil
  • Plenumdialog
  • Hvordan skaber du gode rammer?
  • Alternativer til børns skærmbrug
  • Overgangen til de nye rammer
  • Afrunding og tak for i dag

 

Underviser

Jonna Jepsen har som forfatter, foredragsholder, underviser, coach og specialkonsulent arbejdet med børn og unge i 25 år. Hun har gennem alle årene høstet mange praktiske erfaringer, også i sit personlige liv. Samtidig har hun sat sig grundigt ind i alle relevante psykologiske og pædagogiske aspekter.

Hun arbejder tværfagligt og helhedsorienteret.

 

Billetter

Billetter er ikke tilgængelig, da begivenhed er overstået.