fbpx
/Det personlige lederskab og forandring – grundmodul
Indlæser Begivenheder

Det personlige lederskab og forandring

Træd i karakter som leder og kommuniker i overensstemmelse med det, som er vigtig for dig

Bliv afklaret i forhold til dine værdier, din identitet som leder og det ideal, du har for den måde, du håndterer dit lederskab på. Du lærer, hvordan du kan arbejde med at udvikle dit ledelsesgrundlag og øge din bevidsthed, så dine handlinger skaber mening i forhold til organisationens behov og opgaveløsning.

Når du er opmærksom på, hvordan du skaber en refleksiv praksis, bliver du i stand til at udvikle og praktisere et personligt, fagligt og professionelt lederskab.

Vi har fokus på ledelseskommunikation og konkrete samtale- og faciliteringsredskaber. Du opnår forståelse for, hvad der skal til for at skabe kommunikation, der engagerer dine medarbejdere og udvikler følgeskab. Du udvikler kompetencer til at forstå og håndtere samtaler på en professionel måde.

Du vil opnå en øget bevidsthed om, hvordan du kontinuerligt arbejder med at udvikle dit lederskab og blive klogere på kommunikation.

 

Målet er, at du:

  • Opnår viden om og forståelse for teorier, metoder og praksis inden for personligt og fagligt lederskab.
  • Opnår viden om og forståelse for teorier og metoder om kommunikation og betydningen heraf i en ledelsesmæssig praksis.
  • Opnår viden om og forståelse for sammenhængen mellem værdier, ledelsesidentitet og -etik samt professionelt lederskab i forhold til egen ledelsespraksis.
  • Lærer at identificere, analysere og gøre brug af teorier og metoder for at skabe mening, legitimitet og tillid i din måde at samarbejde på.
  • Lærer at vurdere og anvende kommunikative metoder til at engagere og udvikle følgeskab i forhold til organisationens rammer, vilkår og ledelsesmæssige beslutninger.
  • Lærer at håndtere komplekse ledelsesmæssige problemstillinger og forandringer i et helhedsorienteret perspektiv ved at iagttage egne værdier og etik.
  • Lærer at udvikle en kommunikativ og refleksiv ledelsespraksis i forhold til interne og eksterne relationer og interessenter.
  • Lærer at identificere dit læringsbehov og tilrettelægge din kompetenceudvikling for at styrke dit personlige og faglige lederskab.


Tilrettelæggelse

Forløbet består af 8 undervisningsdage, 4 studiegruppedage, vejledning, opgaveskrivning og mundtlig eksamen.


Pensum

Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvis) samt artikler. I alt ca. 1000 sider.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding.


Særlige forhold

For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring.

 

Underviser
Charlotte Eli


Program

Du er velkommen til at kontakte Charlotte Eli for at høre mere om indhold, litteratur og eksamen på modulet. Du kan skrive til Charlotte på mail@charlotteeli.dk eller ringe på 3030 7606.


Undervisning alle dage fra kl. 8.30 – 15.00

14. januar
28. januar
4. februar
28. februar
10. marts
24. marts
14. april
28. april

Studiegruppedage
21. januar
3. marts
17. marts
21. april

Vejledning
5. maj
12. maj

Opgaveaflevering
4. juni

Eksamen
15. juni
16 juni

 

Modulet giver 10 ECTS-point


Tilmeldingsfrist
2. december 2019. Du kan stadig tilmelde dig efter fristen, hvis der er plads.

 

Pris
13.500,-


Forplejning

Kaffe, the og vand er inkluderet i prisen.

Det er muligt at tilkøbe frokost. Pris for frokost alle 8 undervisningsdage er 1000,- kr. inkl. moms.

 


Modulet udbydes i samarbejde med Center for Diplomledelse/Zealand