fbpx
/KRAP og færdighedstræning
Indlæser Begivenheder

Tilmeldingsfrist 2. februar 2020

 

KRAP og færdighedstræning

Dette 1-dags kursus er for dig, der vil blive bedre til at arbejde med målrettet færdighedsudvikling, herunder at få trænet metodikken med Søjlemodellen. Det er en fordel at have kendskab til KRAP i forvejen. Der vil være genkendelighed ift. det tidligere lærte samt mulighed for at blive mere øvet i brugen af KRAP-redskaberne og få øjnene op for andre muligheder med KRAP.

Kurset veksler mellem oplæg og arbejde i grupper. Hver kursist opfordres til at medbringe en borgercase formuleret som en Kognitiv Sagsformulering. Der arbejdes i fællesskab om den samme borgercase, hvor hver kursist vil have mulighed for faglig sparring i små grupper.

Kurset sætter fokus på det pædagogiske praksisarbejde, og målet er, at vende tilbage til praksis med nye perspektiver, metoder og tilgange til borgeren.

Læringsmålet handler om at blive endnu mere skarp i anvendelse af KRAP-redskaber med henblik på at målrette det pædagogiske færdighedsarbejde.

 

Program

  • Præsentation og forventninger til kurset
  • Søjlemodellen som styringsredskab for målarbejde
  • Færdighedstræning set i sammenhæng med centrale KRAP-elementer såsom mestring og tænkning
  • Afdækning af borgenes forudsætninger for at nå målet ved hjælp af ressourceblomsten
  • Planlægning og strukturering af færdighedstræning ud fra kursisternes egne konkrete borgercases
  • Udvikling af færdigheder med afsæt i borgernes ressourcer
  • Fokus på arbejdet med konkrete målbare snublemål
  • Udarbejdelse af konkret måltrappe til brug for arbejdet med færdigheden i praksis
  • Kursusbevis uddeles

Metoder

  • Kognitiv Sagsformulering
  • Ressourceblomsten
  • Søjlemodellen
  • Mestringsanalysen
  • Måltrappen

Flere skemaer kan bringes i spil undervejs i processen.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål ang. KRAP og kursets indhold, er du velkommen til at kontakte Lene Metner, mobil 21 79 52 04 eller PsykologCentret tlf. 86 60 11 71.

 

Forplejning

Prisen er inkl. let morgenmad, frokost, frugt, kaffe, the, kage. Let morgenmad serveres fra kl. 8.40

 

Billetter

40 ledige
KRAP og færdighedstræning1.750,00 DKK inkl. momsKRAP og færdighedstræning