fbpx
/Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling – grundmodul
Indlæser Begivenheder

Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling

Bliv bedre til at skabe dynamikker, der understøtter læring og motivation i organisationen

Få viden om og inspiration til, hvordan du som leder kan udvikle og lede de professionelle relationer i organisationen ved at forstå dynamikker, magt og motivation.

Du bliver trænet i, hvordan du med forskellige samtaleteknikker kan styrke samarbejdsrelationer og læring i organisationen både på individ- og teamniveau.

Du lærer, hvordan du som leder bliver bedre til at lede ud fra kerneopgaven ved at understøtte kompetencer, kvalitet og resultater i forhold til organisationens opgaver og behov.

Du bliver i stand til at indsamle data i organisationen, så du kan analysere behovene, når du skal lede lærings- og udviklingsforløb. Dermed opnår du den ønskede effekt for faglighed og opgaveløsning i organisationen.

 

Målet er, at du:

  • Får viden om og forståelse for samfundsmæssige og organisatoriske rammevilkår og ressourcer, og hvilken betydning de vilkår har for professionelle relationer i og uden for organisationen.
  • Får viden om og forståelse for teorier om magt, motivation, læring og dynamik på gruppe- og individniveau.
  • Får viden om og forståelse for teorier om metoder til professionelle samtaler, personale- og kompetenceudvikling.
  • Kan identificere, analysere og gøre brug af teorier og metoder til at indgå i professionelle samtaler og relationer med medarbejdere og andre aktører i og uden for organisationen.
  • Kan strukturere og udvikle professionelle relationer og samarbejde i egen organisation ved at anvende teknologier, metoder og data.
  • Kan anvende ledelsesinformation og metoder til at understøtte medarbejdernes læring og kompetenceudvikling både individuelt og i fællesskaber.
  • Kan etablere, udvikle og lede relationer, der understøtter samarbejde, arbejdsmiljø, kvalitet og resultater i forhold til at løse organisationens opgaver og dække dens behov.
  • Kan lede lærings- og udviklingsforløb med henblik på at realisere den ønskede effekt for faglighed og opgaveløsning i organisationen.


Dato
Modulet starter august 2021. De præcise datoer kommer senere.

 

Tilrettelæggelse
Modulet består af 8 undervisningsdage, 4 studiegruppedage, 2 vejledninger, opgaveskrivning og mundtlig eksamen.


Pensum

Pensum udgøres af grundbøger (helt eller delvis) samt artikler. I alt ca. 1000 sider.
Litteratur til hver undervisningsgang vil fremgå af lektionsplanen, som fremsendes ved endelig tilmelding.


Særlige forhold

For at blive optaget skal du minimum have en kort videregående uddannelse samt to års erhvervserfaring. Læs mere om adgangskrav her.


Underviser
Info om underviser kommer senere


Modulet giver 10 ECTS-point

 

Pris
14.000,- kr.

 

Forplejning
Kaffe, the, vand, frugt og kage er inkluderet i prisen.

Hvis du vil have frokost alle 8 undervisningsdage, kan det bestilles nederst på denne side. 8 x frokost koster 1000,- kr. inkl. moms.

 


Modulet udbydes i samarbejde med Center for Diplomledelse/Zealand

Billetter

20 ledige
Ledelse af medarbejdere og faglig udvikling14.000,00 DKK inkl. moms
20 ledige
Frokost1.000,00 DKK inkl. momsFrokost