Indlæser Begivenheder

Tilmeldingsfrist d. 17.01.2019 – eller så længe lager haves.

Målgruppe

Alle med interesse for emnet.

 

Om foredraget

Forråelse er et begreb for en udviklingsproces, hvor man gradvist bliver mere og mere rå. I de situationer, hvor fagligheden ikke slår til, er der risiko for forråelse. I afmagtssituationer kan det blive logisk at skælde ud, hæve stemmen, afvise, latterliggøre, ignorere og straffe – også for professionelle, der ved bedre.

Det er barsk at skulle forholde sig til, at vi kan opleve forråelsen hos os selv og i personalegrupperne. Trangen til at benægte, fortrænge, bagatellisere og idyllisere kan være overvældende. Men vi bliver nødt til at tale om det svære, hvis vi vil gøre noget ved problemet.

Desværre kan fagligheden have trange kår pga. besparelser og forringelser, som camoufleres af et tiltagende positivt nysprog. Problemer kaldes rask væk for udfordringer, men det forsvinder problemerne jo ikke af.

 

Program

  • En fortælling om forråelse
  • Forråede tanker, onde handlinger og legitimerende bortforklaringer
  • Vores sprogbrug

 

Litteratur

Foredraget er bygget på Dorthe Birkmoses eget forfatterskab:

 

Birkmose, D. (2013): Når gode mennesker handler ondt – tabuet om forråelse. Syddansk Universitetsforlag.

(Man kan læse det første kapitel gratis på forlagets hjemmeside).

 

Birkmose, D. (2015): Vi er nødt til at tale om forråelse. Magasinet P, 1. årgang, nr 3, 2015.

 

Foredragsholder

Dorthe Birkmose er selvstændig psykolog (cand.psych.), forfatter, blogger og foredragsholder. Besøg hjemmesiden www.dorthebirkmose.dk for flere informationer.

 

Billetter

9 ledige
Vi bliver nødt til at tale om risikoen for forråelse475,00 DKK inkl. momsDorthe Birkmose D. 17.01.2019 kl 18-21